Hjælp til behandling af neurologiske senfølger efter hjerneskade, hjernerystelse, Covid, stress, kirurgi, operation m.m.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er definitionen på senfølger helbredsproblemer, der opstår under et sygdomsforløb eller en behandling og bliver kroniske, eller som først viser sig måneder eller år efter, at man er blevet rask.

• De rammer bredt: De kan være både fysiske (f.eks. lammelser eller smerter), psykiske/kognitive (f.eks. hjernetræthed eller hukommelsessvigt) og sociale (f.eks. problemer med at passe et arbejde).

• De er ikke akutte: De adskiller sig fra de akutte symptomer, man har, mens man er direkte syg eller midt i en operation.

• De kan komme snigende: Nogle senfølger opstår først lang tid efter, at selve sygdommen (f.eks. en hjernebetændelse eller kræftsygdom) er overstået.

Vurdering af neurologiske senfølger sker gennem en omfattende medicinsk udredning, der kombinerer patientens sygehistorie, kliniske undersøgelser og eventuelt billeddiagnostik. Processen har til formål at kortlægge, hvordan skader eller ændringer i nervesystemet påvirker kroppen og hverdagen.

• Tidshorisont: Hvornår startede symptomerne?

• Udvikling: Bliver det værre, bedre eller svinger det?

• Hverdagen: Hvordan påvirker det arbejde, søvn og sociale relationer?

• Reflekser og muskelkraft: Undersøgelse for svagheder eller lammelser.

• Sensibilitet: Test af følesansen (prikken, stikken eller følelsesløshed).

• Koordination og balance: Vurdering af gangbesvær og bevægelser.

• Kranienerver: Test af syn, hørelse og ansigtsbevægelser.

• Screeningtest: Korte opgaver til at måle opmærksomhed og hukommelse.

• Neuropsykologisk undersøgelse: En dybdegående vurdering hos en psykolog af hjernens mentale funktioner.

• Billeddiagnostik: En MR-scanning eller CT-scanning af hjernen og rygmarven.

• Rygmarvsprøve (Lumbalpunktur): Undersøgelse af væsken omkring hjernen for tegn på betændelse.

• Nerveledningsundersøgelse (ENG/EMG): Måling af de elektriske signaler i nerver og muskler

• Kort sigt: Mange oplever bedring efter 3 til 6 måneder.

• Lang sigt: Hos nogle kan symptomer som hjernetræthed vare i flere år.

• Prognose: De fleste får det gradvist bedre over tid mens nogen bliver kroniske. Ved encefalitis ender ca. 50% med varige senfølger.

• Normalt forløb: Symptomerne forsvinder typisk inden for få uger til 3 måneder.

• Længerevarende: Omkring 10-15% har stadig symptomer flere år.

• Kronisk: I nogen tilfælde bliver generne permanente.

• Hurtig bedring: Den største bedring ses i de første 3 til 6 måneder.

• Fortsat udvikling: Hjernen kan altid ændre og forbedre sig med den rette indsats og behandling.

• Permanente senfølger: Nogle fysiske og kognitive tab kan være varige.

• Kort sigt: Koncentrationsbesvær forsvinder ofte 6 til 12 måneder efter endt behandling.

• Lang sigt: For nogen kan symptomerne vare ved i flere år og endda blive kroniske.

• Nervesmerter: Skader på nervebaner i hænder og fødder (neuropati) kan i nogle tilfælde være kroniske.

• Kort sigt: Når stressfaktoren fjernes, kan hjernen begynde at falde til ro over 3 til 6 måneder.

• Lang sigt: Kognitive problemer som ekstrem hjernetræthed, koncentrationssvigt og dårlig hukommelse kan vare i flere år. Et dansk studie viser, at mange stadig føler sig mærkede 4 år efter en stresssygemelding.

• Prognose: Hjernen kan genopbygges, men det kræver den rette aflastning og behandling.

• Akut opheling: Smerter, hævelse og sår heler typisk i løbet af de første 2 til 3 måneder.

• Genoptræning: Den største bedring af tabte evner sker typisk via intens genoptræning de første 6 til 12 måneder.

• Langvarige eller varige senfølger: Hjernetræthed samt ændringer i personlighed, hukommelse og humør kan vare ved i mange år eller være permanente. Det afhænger helt af, hvor i hjernen der er blevet opereret.

Behandling af langvarige senfølger: Re-Mind vs. traditionel symptombehandling

Når man rammes af langvarige senfølger efter traumer eller hjernerystelse, findes der to overordnede tilgange til behandling:

• Traditionel symptombehandling: Her sammensættes en individuel indsats baseret på en faglig vurdering. Forløbet kan indeholde gradueret fysisk aktivitet, medicin mod hovedpine, balance- og synstræning samt kognitive strategier. Målet er at hjælpe patienten med at leve med sine begrænsninger. Behandlingen dæmper symptomerne, men fjerner ikke den underliggende årsag.

• Re-Mind behandlingen: Dette er en målrettet medicinsk klinikbehandling. Den adskiller sig ved at behandle selve årsagen til de vedvarende symptomer: en kronisk inflammationstilstand i hjernen (Kronisk neuroinflammation).

Årsagen til kroniske senfølger: Immunforsvaret i "overdrive"

Ved svære eller langvarige senfølger skyldes problemet ofte, at hjernens eget immunforsvar er blevet overaktivt.

1. Aktivering af microglia: Hjernens immunceller (microglia) aktiveres normalt for at rydde op efter et traume.

2. Konstant alarmtilstand: Hvis traumet, sygdommen eller tilstanden "i immun systems forståelse" har været tilstrækkeligt svært, slukker cellerne ikke igen. De kalder konstant på hjælp ved at frigive signalstoffet TNF-α (Tumor Nekrose Faktor alfa).

3. Hjerne-dysfunktion: Overskuddet af frie TNF-α signalstoffer skaber en vedvarende betændelsestilstand. Dette forstyrrer de raske hjernecellers aktivitet og udløser symptomer som udtalt hjernetræthed (fatigue), kronisk hovedpine, koncentrationsbesvær, føleforstyrrelser og nedsætter signaleringshastigheden således at reaktionstid og koordinering kan blive påvirket.

Hvordan virker Re-Mind behandlingen?

Formålet med Re-Mind behandlingen er at genskabe den naturlige ligevægt i hjernens immunrespons.

• Målrettet medicin: Behandlingen anvender lægemidlet Etanercept (Enbrel). Det er en biologisk medicin, som normalt bruges til at dæmpe gigtsygdomme m.m.

• Blokering af inflammation: Når medicinen når hjernen, binder den sig til de overskydende TNF-α signalstoffer og neutraliserer dem. Derved falder inflammationen til ro.

• Cellerne vågner op: Når betændelsen dæmpes, kan de "sovende/inflammerede" hjerneceller i de ramte områder igen kommunikere normalt. Det fører i de fleste tilfælde til markant lindring og hos nogen til fuldstændig symptomfrihed.

Procedure: Hvordan foregår behandlingen?

Hjernen er beskyttet af blodhjernebarrieren, hvilket betyder, at medicinen ikke kan optages effektivt gennem almindelige piller eller en standard indsprøjtning i armen. Behandlingen foregår derfor via en særlig metode:

1. Perispinal administration: Medicinen gives som en præcis indsprøjtning i området tæt på rygsøjlen (ved nakken eller lænden).

2. Tyngdekraft og kredsløb: Umiddelbart efter indsprøjtningen vippes patienten kortvarigt bagover, så hovedet er placeret lavere end hjertet.

3. Transport til hjernen: Denne lejring udnytter tyngden og kroppens indre klapløse venesystem (det cerebrospinale venesystem / Batsons Plexus) til i overvejende grad at lede medicinen til hjernen i stedet for ud i resten af kroppen.