-
Første kontakt
1
Du kontakter klinikken ved at udfylde vores kontaktformular, sende en e-mail eller ringe til os.
-
Indledende vurdering
2
Vi foretager en indledende vurdering af din tilstand, eventuelle skader og senfølger for at vurdere, om dine symptomer kan være relateret til forhøjet TNF-α og en mulig neuroinflammatorisk tilstand.
-
Konsultation med neurolog
3
Hvis det vurderes relevant, bookes du til en konsultation med vores neurolog. Konsultationen kan foregå enten online eller ved fysisk fremmøde i klinikken. Ved oprettelse af konsultationen vil vi bede om dit CPR-nummer til brug for journalføring og administration.
-
Blodprøvescreening
4
Hvis neurologen vurderer, at du er egnet til behandlingen, henvises du til den nødvendige blodprøvescreening.
-
Godkendelse og booking af første behandling
5
Når blodprøverne er analyseret og vurderet tilfredsstillende, aftales tidspunktet for din første behandling.
-
Baselineundersøgelser på behandlingsdagen
6
Inden den første behandling modtager du spørgeskemaer, som medbringes for at dokumentere dit aktuelle funktionsniveau og etablere en baseline, som senere resultater kan sammenholdes med. Her udføres også en test til at evaluere din reaktionstid og opmærksomhed.
-
Kontrol af vitale værdier
7
Inden behandlingen måles blandt andet blodtryk og temperatur.
-
Første behandling
8
Du modtager den første injektion og placeres efterfølgende i Trendelenburg-position i cirka 12 minutter. Trendelenburg-position betyder, at du ligger med hovedet lavere end hjerteniveau.
-
Observation og eftertest
9
Efter behandlingen observeres du i cirka 15 minutter. Herefter gentages testen af reaktionstid og opmærksomhed.
-
Efter første behandling
10
Den første behandling er herefter afsluttet. Eventuelle ændringer eller effekter kan vise sig i timerne og dagene efter behandlingen. Oplevelsen og tidspunktet for eventuelle ændringer kan variere fra person til person.
-
Planlægning af anden behandling
11
Den anden behandling planlægges som udgangspunkt 6–12 dage efter den første behandling.
-
Anden behandling
12
Ved den anden behandling gennemføres der som udgangspunkt ikke nye tests før behandlingen, medmindre dette vurderes relevant eller aftales på forhånd. Du modtager herefter injektionen og placeres igen i Trendelenburg-position i cirka 12 minutter.
-
Observation og afsluttende tests
13
Efter anden behandling observeres du i cirka 15 minutter. Herefter evalueres du, og der foretages en test af reaktionstid og opmærksomhed.
-
Afslutning af behandlingsforløbet
14
Dit planlagte behandlingsforløb er herefter afsluttet. I de efterfølgende timer og dage registreres eventuelle umiddelbare ændringer og effekter.
-
Opfølgning efter én uge
15
Cirka én uge efter den afsluttende behandling udfylder og returnerer du klinikkens afsluttende evalueringsskemaer. Disse anvendes som en del af opfølgningen og dokumentationen af dit behandlingsforløb.
$refs.trigger?.focus()) }">
Behandlingsforløb for hjernerystelse, covid, stress m.m.
Se behandlingsforløbet trin for trin ved hjernerystelse, senfølger efter covid, stress og lignende symptomer – fra den indledende vurdering til afsluttende opfølgning.