Re-Mind-behandlingen bygger på perispinal/subkutan injektion af Etanercept over halshvirvelsøjlen. Herfra beskrives en mulig transportvej via det eksterne vertebrale venøse plexus og Batsons klapløse venenetværk til spinalkanalen og de durale venesinusser. Behandlingen kombineres med Trendelenburg-position for at fremme retrograd venøs strømning mod kraniet og centralnervesystemet (CNS).
Ved blandt andet apopleksi, traumatisk hjerneskade (TBI) og hjernerystelse kan blod-hjerne-barrieren være mere permeabel. Det kan gøre det lettere for et stort biologisk molekyle som Etanercept, et TNF-α-receptor-fusionsprotein, at nå inflammatoriske områder i CNS.
1. Det vertebrale venøse plexus (Batson-systemet)
Dette er den transportmekanisme, som perispinal Etanercept primært bygger på. Batsons venøse plexus er et klapløst venesystem, der forbinder:
- de vertebrale vener
- de epidurale vener
- de intrakranielle venesinusser
Fordi systemet ikke har veneklapper, kan strømmen ændre retning afhængigt af tryk og kropsposition.
Den beskrevne mekanisme
- Perispinal injektion
- Diffusion til det vertebrale venøse plexus
- Retrograd transport mod kraniet
- Passage til de durale venesinusser, det perivaskulære rum og eventuelt cerebrospinalvæsken (CSF)
Derfor anvendes Trendelenburg-position efter injektionen.
2. Det glymfatiske system
I det glymfatiske system cirkulerer CSF langs arterierne, ind i de perivaskulære rum, gennem hjernens interstitium og ud langs venerne. Systemet drives blandt andet af Aquaporin-4 på astrocytter.
Hvis et molekyle først når CSF eller de perivaskulære rum, kan det fordeles i hjernen via glymfatiske strømme. Søvn, inflammation og traume kan påvirke transporten. Ved TBI og hjernerystelse mener forskere, at glymfatiske forandringer kan bidrage til vedvarende neuroinflammation.
3. Meningeale lymfekar
I 2015 blev egentlige meningeale lymfekar påvist i dura mater, hinden omkring CNS. De dræner CSF og immunceller, løber langs de durale sinusser og fører til de cervikale lymfeknuder.
De spiller en vigtig rolle i CNS’ immunologi. Der findes teorier om, at de via perivaskulære forbindelser også kan være en adgangsvej for biologiske molekyler som Etanercept.
4. Blod-hjerne-barrierens permeabilitet
Selv mild TBI eller hjernerystelse, apopleksi og blødning kan medføre mikrovaskulær skade, endoteldysfunktion og ændringer i tight junctions i blod-hjerne-barrieren.
Inflammatoriske mediatorer som TNF-α, IL-1β og reaktive iltforbindelser (ROS) kan nedregulere claudin-5 og occludin og øge den paracellulære permeabilitet. Resultatet kan være en mere utæt blod-hjerne-barriere i fokale områder.
5. Regulering af blodgennemstrømning og TNF-α
Sammenhængen mellem forstyrrelser i blodcirkulationen og forhøjede niveauer af TNF-α i hjernevæsken er central ved neuroinflammation i forbindelse med iskæmiske og traumatiske hjerneskader.
- Blod-hjerne-barriere-dysfunktion: Forhøjet TNF-α kan aktivere inflammatoriske signalveje, øge barrierepermeabiliteten og bidrage til væskelækage, ødem og hæmodynamisk ustabilitet.
- Neuroinflammation og excitotoksicitet: TNF-α forbinder neuroinflammation med excitotoksicitet og kan indirekte påvirke den lokale blodgennemstrømning samt bidrage til celle- og vævsskade.
Dysfunktion i blod-hjerne-barrieren beskrives som en mulig faktor for, at store proteiner som TNF-α-hæmmere kan nå CNS.
Kilde: RN Klinik: Etanercepts vej og virkningsmekanisme i CNS. Indholdet beskriver foreslåede biologiske mekanismer og er ikke personlig lægelig rådgivning.
