PESTO-studiet: kritisk gennemgang af etanercept efter apopleksi

PESTO var et randomiseret, placebokontrolleret studie af perispinal etanercept ved kroniske følger efter apopleksi. Her gennemgår vi hovedresultatet og studiets begrænsninger.

PESTO (Perispinal Etanercept for Stroke Outcomes Study) undersøgte, om en enkelt perispinal injektion med 25 mg etanercept kunne forbedre livskvaliteten hos personer med længerevarende følger efter apopleksi. Studiet blev publiceret i Neurology i 2025.

Hvordan blev studiet gennemført?

Forskerne fordelte 126 deltagere tilfældigt i to lige store grupper: 63 fik etanercept, og 63 fik placebo. Hverken deltagere eller forskere vidste, hvilken behandling den enkelte fik. Deltagerne var 18–70 år og havde haft en billeddiagnostisk bekræftet apopleksi 1–15 år tidligere. Det vigtigste mål var, hvor mange der opnåede mindst 5 points forbedring i livskvalitetsskemaet SF-36 efter 28 dage.

Hovedresultatet

Forbedring på det primære mål blev registreret hos 33 af 63 (53 %) i etanerceptgruppen og 36 af 63 (58 %) i placebogruppen. Den justerede odds ratio var 0,82 med et 95 % konfidensinterval fra 0,40 til 1,67. Forskerne fandt heller ikke evidens for bedre resultater på de øvrige effektmål sammenlignet med placebo. Andelen med alvorlige bivirkninger i de første 28 dage var omtrent ens i de to grupper.

Hvad kan man konkludere?

PESTO fandt ingen påvist fordel af denne ene injektion på studiets primære livskvalitetsmål efter 28 dage. Det er væsentligt, fordi tilfældig fordeling og placebo giver et stærkere grundlag for at vurdere behandlingseffekt end en opgørelse af patienters scorer før og efter behandling uden kontrolgruppe.

Rekrutteringen blev stoppet før planlagt på grund af manglende fortsat finansiering. Det begrænser præcisionen af estimatet. Studiet undersøgte én dosis hos personer med kroniske følger efter apopleksi; det afprøver ikke et forløb med to doser, og resultaterne kan ikke uden videre overføres til traumatisk hjerneskade eller hjernerystelse. Samtidig kan forskelle i forløb og patientgruppe ikke bruges som dokumentation for effekt i de grupper, PESTO ikke undersøgte.

PESTO-resultatet bør læses sammen med de interne patientopgørelser på denne side. De opgørelser beskriver forbedringer efter behandling, men uden kontrolgrupper kan de ikke afgøre, hvor meget der skyldes etanercept.

Læs studiet

PESTO-studiet i PubMed · Læs hele den videnskabelige artikel

Relaterede indlæg

forskerbillede_1.png
• Kritik

Kritik af PESTO-studiet

Artiklen “Threats to validity of the PESTO perispinal etanercept stroke trial: a document-based clinical trial evaluation.” Forfatterne gennemgår forsøgets offentligt tilgængelige forsøgsprotokol, registrering og statistiske analyse

Læs mere
Mikroglia og neuroinflammation i hjernen.png
• Forskning og evidens

Alzheimers sygdom og neuroinflammation

Ny forskning peger på, at kronisk neuroinflammation kan spille en central rolle i udviklingen af Alzheimers sygdom. Hvordan påvirker inflammatoriske signalstoffer som TNF-α, IL-1β og IL-6 hjernens nerveceller – og kan denne viden åbne for nye behandlingsmuligheder?

Research Scientific articles Neuroinflammation
Læs mere
Holografisk hjerne med betændelsesdetaljer.png
• Forskning og evidens

Senfølger efter COVID-19 og neuroinflammation

Ny forskning viser en sammenhæng mellem neuroinflammation, forstyrrelser i blod-hjerne-barrieren og kognitive senfølger efter COVID-19. Kan vedvarende inflammatoriske processer være med til at forklare hjernetåge, hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær?

Research Scientific articles Neuroinflammation
Læs mere

Genfind balancen med Re-Mind®

Med den rette hjælp og de rigtige redskaber optimerer vi dine chancer for hurtig og effektiv bedring
Mere om Re-Mind® behandlingen